‹ TilbageInspiration | Opskrifter
Græskarsuppe

Græskarsuppe

Blendet suppe af græskar, løg og hvidløg, kogt i grøntsagsbouillon med frisk timian og rundet af med fløde. Græskarret får lidt farve i gryden, før bouillonen kommer på, og ristede valnødder giver bid på toppen.

TipHokkaido skal ikke skrælles – skrællen koger mør og blendes med.

Forberedelse
15min
Tilberedning
15–20min
Samlet tid
ca.30–35min
Mængde
1×
Til denne opskrift kan vi bruge Gryde – 3-ply Rustfrit stål Fra 399 kr Se produktet

Ingredienser

Fremgangsmåde

  1. Varm olivenolie og smør op i en gryde ved middel varme. Svits løg og hvidløg, til de er klare og dufter.

  2. Tilsæt græskarternene, og steg dem et par minutter, til de får lidt farve.

  3. Hæld bouillonen ved, så den netop dækker græskarret, og tilsæt timianen. Lad suppen simre under låg i ca. 20–25 minutter, til græskarret er helt mørt.

  4. Blend suppen helt glat med en stavblender.

  5. Rør det meste af fløden i, og varm suppen igennem ved lav varme. Smag til med salt og friskkværnet peber.

  6. Rist valnødderne kort på en tør pande, til de dufter.

  7. Server suppen i varme skåle med en lille spiral af fløde og et drys ristede valnødder.

GuideSådan vælger du den rigtige grydestørrelse til familien